Få os som samarbejdspartner til dit erhvervsbyggeri

 

Har du brug for en pålidelig og professionel samarbejdspartner til dit erhvervsbyggeri? Hvorslev Byggefirma A/S har eksisteret siden 1893, og vi har derfor mange års erfaring med licitationsopgaver, og har været udvalgt som samarbejdspartner til mange forskellige erhvervsbyggerier for både kommuner, virksomheder og institutioner.

Vi vægter ikke kun funktionalitet, kvalitet og holdbarhed, når vi udfører vores arbejde. Ærlighed og tillid er også en væsentlig del af vores koncept. Derfor bestræber vi os altid på at overholde alle aftalte betingelser, leveringstider og priser.

Det betyder blandt andet, at vi ikke blot leverer nogle tilfredsstillende resultater, vi kan også leve op til vores kunders forventninger i forhold til kvalitet og pris.

Er du interesseret i et uforpligtende tilbud, er du mere end velkommen til at kontakte os på 86 46 38 00 eller hvb@hvorslevbyggefirma.dk.

Vi udfører hovedentrepriser og fagentrepriser

Vi er din professionelle samarbejdspartner ved hovedentrepriser. Ved hovedentrepriser er vi tovholder i den udførende del, hvor vi har et tæt samarbejde med vores underleverandører, herunder blandt andet murere, VVS-installatører, malere og elektrikere.

Hos os får du en kontaktperson, som er projektleder, og som tager hånd og styring om opgaven, og tilbyder rådgivning. Vi har 3 projektledere i huset, som alle har stor erfaring med styring af både større og mindre byggeprojekter. Derudover har vi 2 dygtige ingeniører, hvoraf den ene har mere end 30 års erfaring inden for tømrerfaget.

Hovedentrepriser er derfor noget, vi har stor erfaring med, og som udgør en væsentlig del af vores samlede opgavemængde. Inden vi påbegynder en opgave, sørger vi naturligvis for at kortlægge detaljerne om projektet sammen med dig, så vi opnår en fælles forståelse for det arbejde, der udføres.

Vi tilbyder også at være samarbejdspartner i forbindelse med fagentrepriser. Her kan vi bistå med alt tømrer- og snedkerarbejde ved nybyggeri, tilbygning samt ombygning af erhvervsbygninger. Vi har desuden stor erfaring med renovering af både skoler, børnehaver og daginstitutioner, og ved hvordan man sikrer en fuld forsvarlig byggeproces med børnenes sikkerhed i højsædet.

Egenproduktion af tømrer- og snedkerarbejde

Hos Hvorslev Byggefirma har vi mange års erfaring inden for byggebranchen, og ved hvad der skal til for at skabe resultater, der gør vores kunder glade. Dette gør, at du trygt og sikkert kan vælge os som din samarbejdspartner til hovedentrepriser og fagentrepriser.

Vores ekspertise og arbejdsområder dækker særligt tømrerarbejde og snedkerarbejde, og vi kan derfor levere alt inden for disse områder i egenproduktion. Vi har dygtige tømrere og snedkere ansat, som kan klare enhver opgave, og som bestræber sig på altid at levere flotte resultater i høj kvalitet.

Vi har desuden vores eget snedkerværksted, hvor vi kan specialave fodlister, træpaneler og meget mere. Har du særlige ønsker til dit erhvervsbyggeri, kan vi således specialfremstille det efter dine specifikke ønsker. Vi præfabrikerer det hjemmefra, og tager det med ud på pladsen, så det hele er klar til at blive monteret.

Vi har høj sikkerhed og ordentlige arbejdsforhold

Når du vælger Hvorslev Byggefirma A/S til dit erhvervsbyggeri, er du garanteret en professionel samarbejdspartner, som har sikkerheden i orden. Flere af vores medarbejdere har taget sikkerhedskoordinatoruddannelsen, og har de nødvendige beviser i forhold til blandt andet asbesthåndtering.

Når vi stiller op på byggepladsen, har vi desuden en bred pallette af tekniske hjælpemidler, herunder komplet stillads til større og mindre byggerier, teleskoplæssere og vinduesløftere mv., som gør, at vi kan løse opgaverne hurtigere og mere effektivt. De tekniske hjælpemidler er desuden med til at reducere risikoen for skader og ulykker.

Vi har ordnede arbejdsforhold med en sammentømret skare af glade, stabile medarbejdere, der alle har stort engagement og går op i at levere et godt stykke arbejde. Flere af medarbejderne har været ansat i firmaet i over 40 år, og har derfor også masser af erfaring med i bagagen.

Vi dækker det meste af Østjylland

Se på kortet herunder, om vi dækker dit område.

Skal vi hjælpe dig?

Ønsker du et uforpligtende tilbud på din opgave, er du velkommen til at kontakte os.

Vi udfører tømrer- og snedkerarbejde i forbindelse med om- og tilbygning, renovering og nybyggeri for både private og erhverv.

Ring til os

Kontakt os